Om mig

Jeg er en ung mand, med ambitioner for Sydjylland.

Jeg er født og opvokset i Esbjerg, hvor jeg gik i folkeskole på Boldesager Skole. Jeg startede på Esbjerg Gymnasium i august 2011, hvor jeg i løbet af 1. og 2.G fik åbnet mine øjne for vigtigheden af demokrati, og at folk får deres stemme hørt. I resten af gymnasietiden lagde jeg meget energi i Esbjerg Konservative Ungdom, hvor foreningen formåede at vokse sig stor og aktiv. Jeg blev formand for foreningen i august 2014, og sad der et år frem.

Jeg blev student i 2014, hvorefter jeg kom ud og arbejde, både med kontorarbejde og diverse vikariater. Derudover prøvede jeg med et par venner at starte en virksomhed op, hvor jeg fik udvidet min horisont om hvad det kræver at starte en virksomhed op. Siden har jeg læst på universitet, og siddet i Konservativ Ungdoms Forretningsudvalg, som jeg udtrådte af i marts 2018.

Nu lægger jeg alle mine kræfter på mit folketingskandidatur, og rejser rundt for at tale med så mange borgere i Sydjyllands Storkreds som muligt, for at vi kan få hele storkredsen hørt på Christiansborg.


Læs mere om vores politik her