Skat på 33%

I Danmark har vi et meget kompliceret skattesystem. Få kan finde ud af hvordan det hænger sammen, og det forvirrer de fleste danskere.

Hvert år i marts finder man ud af og man har betalt for meget eller for lidt i skat, og det føles som et lotteri fordi systemet er ikke til at finde hovede og hale i. Jeg ønsker et nyt system, hvor alle betaler 33% af deres løn i skat, da systemet ville blive mere gennemsigtigt for alle, og samtidig vil man straffe folk for at lægge en ekstra indsats på deres arbejdsplads.

Et vigtigt redskab til at kunne klare sig selv og øge sine valgmuligheder i livet er en lavere skat. Det sikrer et større råderum for hver enkelt, og det øger mulighederne for at indrette sit liv, som man ønsker. Alle menneskers behov og ønsker er forskellige, men alle menneskers værdi er lige stor. Derfor skal samfundet lade hver enkelt få mulighed for at skabe den tilværelse vedkommende ønsker i respekt for det øvrige samfund. Samtidig er en lav skat forudsætningen for, at der er ressourcer til at man kan hjælpe sine nærmeste i familien, vennekredsen og lokalsamfundet. Lav skat gavner således både den enkelte og samfundet.

Derfor ønsker jeg et markant højere beskæftigelsesfradrag, der er så højt, at enhver i højere grad kan forsørge sig selv, før vedkommende skal betale skat og bidrage til fællesskabet. Forudsætningen for at hjælpe andre skal være, at man selv har overskud. Det er urimeligt, at hårdtarbejdende danskere betaler så meget i skat, at de ikke har mulighed for at disponere over mindst halvdelen, af det de tjener, selv. Jeg er tilhænger af en flad skat, hvor alle danskere betaler samme skatteprocent til staten, og hvor der fortsat kan være incitamenter i skattesystemet eksempelvis muligheder for fradrag.

Jeg vil arbejde ikke alene for at personskatterne sænkes men også at mange afgifter afskaffes eller sænkes. I en international økonomi flytter arbejdspladser hen til de lande, hvor det er billigst at producere. Pålægger vi virksomhederne høje skatter og afgifter vil det betyde, at arbejdspladser flytter til andre lande og Danmark mister velfærd.

Intet er gratis – heller ikke den offentlige service. At vi ikke betaler, når vi er en tur hos lægen, eller når vi låner bøger på biblioteket, betyder ikke, at det ikke koster noget. Det betyder bare, at vi selv og andre betaler det over skatten. Forståelsen for at intet er gratis vil kunne øges gennem en vis brugerbetaling, forudsat, at skatten samtidig sættes ned. Desuden vil en udspecificering af omkostningerne, når vi benytter de offentlige ydelser, også kunne bidrage til at alle forstår nødvendigheden af ikke at trække unødigt på de fælles ressourcer.